Forfatterarkiv: van Deurs
Brumleby
LINDETRÆERNE I BRUMLEBY
Igen er lindetræerne blevet ”kigget efter tilstanden”. Kroneform, skudspidser, dødegrene, vanris …. og en konklusion.
Mange af træerne står store og med fulde kroner og skaber skygge.
En del træer er på retur, tynde i toppen og med døde grene, de skaber selvsagt mindre skygge.
Nogle træer er hule og skal fældes indenfor få år.
Nogle er nyplantede.
Vi kigger på Bindesbølls første skitser og forestiller os, hvordan det ville se ud, hvis der var blevet plantet slanke popler.
Vi kigger på fotoet fra 1917, hvor træerne blev skåret tilbage.
Egentlig er linden et mægtigt skovtræ, som laver en stor tæt skygge. Det var nok ikke, hvad Bindesbøll forestillede sig.
Relaterede billeder:
Skaffervej
GÅRDHAVE PÅ NØRREBRO
Karreen Skaffervej/ Bisiddervej/Frederiksborgvej/Rentemestervej på Nørrebro omdannes til stort fællesanlæg med plads til mennesker, vasketøj, cykler og en masse regnvand.
En stor ellipseformet grønning kan rumme 700 m3 regnvand. Grøfter og faste belægninger afvandes til et regnvandsmagasin som cirkulerer vandet rundt i en pjaskerende. Kommer større mængder end hvad reservoir og regn-grønning kan rumme, ledes det til offentligt system.
Bygherre Københavns Kommune
Anlægsgartner Køge Bugts Anlægsgartneri
Forretningsfører SBS Rådgivning
Relaterede billeder:
Wesselsgade
WESSELSGADEKARREEN – GÅRDANLÆG
DEN SORTE FIRKANT NØRREBRO I KØBENHAVN
Den tættes bebyggede karré på Indre Nørrebro, snævre mørke baggårde i flere lag. Småhåndværk, boliger, institutioner, en mangfoldighed af liv og mennesker, men lys, luft og plads til fri udfoldelse var der ikke meget af.
Man gik hårdt til værks ved de første store saneringer, side- bag- og mellemhuse blev dozet væk. Et stort frirum opstod, men lignede i første omgang Berlin efter 2. Verdenskrig. Men et frirum med masser af muligheder for vækst, leg og ophold. Beboerne, dem der blev tilbage, var glade og spændte, beboermøderne var fyldt med nysgerrighed og lyst til at lære hinanden at kende på tværs af gaderne. Wesselsgade og Blågårdsgade, Baggesensgade og Korsgade blev genboere og fælles ”havebrugere”.
Nu ligger her et frirum med store træer, buske, stier, legearealer ….. et rekreationssted midt imellem boligerne.
Tiden og menneskerne har formet og udviklet området, og som alle haveanlæg er det under stadig forandring.
Bygherre Københavns kommune
Forretningsfører Det københavnske Saneringsselskab
Rådgiver Lone van Deurs . landskabsarkitekt’
Anlægsgartner Frode Westh
Anlagt 1985
Relaterede billeder:
Straussvej karreen
GRØNLANDSKE KIRKEGÅRDE: VI GÅR GERNE LANGT FOR VORE DØDE
Lone van Deurs udgiver bogen “Vi går gerne langt for vore døde” om grønlandske kirkegårde og fortæller i dette interview om baggrunden for bogen.
Relaterede billeder:
Sorø Kunstmuseum
Ledreborg Allé
LEDREBORG ALLE
Det tog tid at beslutte sig.
Det tog tid at få fældet.
Det tog tid at plante.
Det tog tid at vokse.
Nu står den der lindealléen og ligner en rigtig alle med taktfast rytme og høje lige stammer.
Soldater på geled, rettet ind efter barokkens retningslinier. En forbindelse mellem fortid magt,
nutids fællesskab og mon ikke den også står der et langt stykke tid ind i fremtiden ?
Lindetræer forventes at blive 250 år gamle. Disse er kun 20 år gamle.
Stjernen mod øst er omsider blevet befriet for sin underplantning og træerne kan nu tydeligere fortælle den historie,
der blev lagt i formen. Inderst en cirkelbeplantning ganske som afslutningen mod vest, hvor alléen slutter i en cirkel
omkring Holsteinfamiliens gravplads. Men modsat vest cirkelen stråler fra øst cirkelens centrum, (som er markeret i asfalten), radier ud i alle retninger. Lange linier af lindetræer plantede med større og større afstand jo længere de er fra centrum., Formen symboliserer det moderne fællesskab, som peger fra centrum og mod ”hele Verden”.
Ledreborg Allé genplantet 1980´erne
Bygherrer: Lejre kommune og Roskilde kommune
Rådgiver: Lone van Deurs . landskabsarkitekt i samarbejde med
Lensgreve Knud Holstein og Fonden for Træer & Miljø
Gartner: Sven Bech A/S
Relaterede billeder:
Venslev kirkegård på Sydsjælland
De store slægtsgårde og de store familiegrav-steder afløses af nye ejerformer og nye begravelsesformer.
I landsbyen Venslev blev der brug for mindre gravpladser og et område til anonyme begravelser. Samtidig ønskede menighedsrådet at omlægge hele adgangsområdet.
En ny form, cirkelslag, med centrum i adgangs-porten, tegner mønstre i et græsområde, som giver plads for urnegrave uden hegn og hække.
Mod vest er tidstypiske og bemærkelsesværdige gravsten opstillet mellem store træer. Lapidariet fastholder landsbyens kulturhistorie gennem flere århundreder.
Relaterede billeder:
Strandtorvet Lohals
Strandtorvet er en del af den helhedsplan som tegnestuen har udarbejdet for Lohals.
Et forsømt restareal langs Nordstrandvej i Lohals er blevet omdannet til et lille torv. I en belægning af fortovsfliser med chausséstensbånd er en græsplæne omgivet af granitplinte. Beplantningen består af højstammede paradisæbler, buskroser og forskellige blomstrende strandurter. Torvets afgrænsning fra vejen markeres af en række blå linielys.
Anlagt: 2005
Udførende: Hans H. Pedersen Aps.
Bygherre: Tranekær Kommune